Vanens magt gør, at løbere på stadion ofte vil vælge at løbe i samme retning som i konkurrencesammenhæng: Mod uret.
Er det nu klogt? ”Nej” vil mange garvede sprintere svare – kloge af skader. Og nu bakkes deres ord op af en amerikansk forskergruppe.
På baggrund af mere end 100 skader opstået hos en snes sprintere i verdensklasse gennemførtes en analyse af fordelingen af disse skader med en række interessante fund til følge.
Blandt de interessante resultater fandt forskerne:
Kortsprintere (200 meter og kortere) havde næsten dobbelt så mange skader som langsprintere, mens hækkeløbere lå midt imellem de to grupper.
Såvel kort- som langsprintere havde langt flere baglårs- og hofteskader i venstre side end i højre (~70 %).
Derimod var antallet af skader i hoftebøjere, ankler og fødder ligeligt fordelt på venstre og højre ben.
Men hvorfor egentlig mod uret
Hvorfor løbes der egentlig altid mod uret på et stadion?
Det er der faktisk ikke en entydig forklaring på. Der eksisterer flere teorier om grunden til den standardiserede løberetning på stadion: Af hensyn til tilskuerne løber med "fra venstre mod højre", som dermed kan følge løberne i "læseretningen" – fra ventre mod højre. En lidt mere teknisk forklaring: De fleste løbere er højrehåndede, og derfor kan trække bedst med højre hånd, som følgelig bør være den yderste hånd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar