Gårsdagens stævne i Tallinn var det første markante stævne efter VM, og set med nordiske øjne blev der leveret et interessant resultat på 1500 meter. Den finske europamester i 3000m forhindringsløb, Jukka Keskisalo vandt nemlig distancen i tiden 3.38,90 minutter og blev dermed første nordiske løber under 3.40 minutter siden Rizak Dirshe i 2006.
Stævnets bedste resultat stod spydkasteren Mariya Abakumova for, da hun med 67,39 meter leverede sin tredje bedste konkurrence nogensinde - kun overgået af sidste års OL-finale og VM-kvalifikationen i Berlin.
Gerd Kanter havde ikke fundet storformen frem i diskoskast og måtte med 64,95 meter nøjes med en fjerdeplads i diskoskast på hjemmebanen. Vandt gjorde verdensmesteren Robert Harding med 66,49m.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar