For 25 år siden...

De af os, som fandtes for 25 år siden, kan sandsynligvis huske, at der med Sergey Bubkas ankomst gik inflation i verdensrekorden i mændenes stangspring.To år efter Bubkas sensationelle sejr ved VM 1983 var verdensrekorden således steget fra 5,81 meter til 6,00 meter(!)
Men i modsætning til hvad mange tror, var det faktisk ikke kun Bubka, som bidrog til festlighederne. Efter Bubkas første verdensrekord (5,85 meter i 1984), blev han nemlig fjernet fra tronen som verdensrekordholder den 31. august 1984. Manden bag den gerning var franskmanden Thierry Vigneron, der med 5,91 meter lagde én centimeter oveni Bubkas 2½ måned gamle verdensrekord - endda i et direkte opgør med Bubka selv ved "Golden Gala" i Rom.
Vignerons glæde over karrierens femte verdensrekord blev dog kortvarig. Såvel Bubka som Vigneron havde revet deres første forsøg på 5,91 meter, og da franskmanden, som sprang først, klarede den ny verdensrekord i sit 2. forsøg, valgte Bubka at gemme sine to resterende forsøg til 5,94 meter. Han behøvede dog kun ét: I sit første forsøg gled Bubka over.
Vigneron havde valgt ikke at springe på 5,94 meter og forsøgte sig efterfølgende tre gange på 5,97 meter - uden held.
Bubka fortsatte konkurrencen med tre mislykkede forsøg på 6,00 meter; hans første forsøg på den magiske grænse, som han som den første nogensinde klarede mindre end 11 måneder senere.

Den 31. august 1984 var tydeligvis en særlig dag. Ikke blot satte to personer verdensrekord i samme disciplin; det var også foreløbigt sidste gang, at verdensrekorden i mændenes stangspring tilhørte en anden end Sergey Bubka.

Vignerons rekord er gået over i historien som en af de kortest stående verdensrekorder. Den har dog ikke "verdensrekorden i dén kategori". Dén rekord må nemlig tilhøre sovjetrusseren Olga Rukavishnikova, som i 0,4 sekunder i princippet var indehaver af verdensrekorden i kvindernes femkamp.

Rukavishnikova og verdens kortest bestående verdensrekord
I den afsluttende 800 meter i kvindernes femkamp ved OL 1980, løb sovjetrusseren Olga Kuragina først over stregen i tiden 2.03,6 minutter. Dermed sluttede hun med 4875 point, hvilket var 19 point mere end hendes egen verdensrekord.
1,2 sekunder senere løb Olga Rukavishnikova i mål og sluttede med 4937 point - altså 62 point mere end Kuragina, hvis "verdensrekord" altså stod i 1,2 sekunder.
Det var dog ikke slut endnu. 0,4 sekunder efter Rukavishnikova løb Nadezdha Tkachenko nemlig i mål og sluttede dermed med 5083 point, hvilket gav hende olympisk guld og verdensrekorden.
Olga Rukavishnikova var altså den lykkelige indehaver af en verdensrekord i 0,4 sekunder, mens Olga Kuraginas rekord fra samme femkamp holdt i imponerende 1,2 sekunder.

Fest i gaden: Caster Semenya kom hjem

Det er næppe gået manges næser forbi, at den nybagte verdensmester i kvindernes 800 meter af en del mistænkes for at være en mand.
I øjeblikket er en medicinsk undersøgelse undervejs; en sådan vil være afsluttet om nogle uger, men foreløbig forlyder det dog, at en måling af Semenyas testosteron niveauer var højt, men ikke højere end det tilladelige for en kvinde.

Midt i al denne tumult er det rart at se, at man i Semenyas hjemby fejrer Semenyas sejr - de forstår nok at holde asfaltbal der. Det eneste der mangler er sådan set asfalten.

Amerikansk rekord på 5000 meter

Ganske vist satte Yelena Isinbayeva verdensrekord i stangspring ved "Weltklasse" i Zürich i fredags, men for mit vedkommende var det Dathan Ritzhenheins amerikanske rekord på 5000 meter, som udgjorde stævnets højdepunkt.

Official Results - Men - 5000 Metres

Pos	Athlete	Nat	Mark	Pts
1	Kenenisa Bekele	ETH	12:52.32	20
2	Edwin Cheruiyot Soi	KEN	12:55.03	16
3	Dathan Ritzenhein	USA	12:56.27	14
4	Vincent Kiprop Chepkok	KEN	12:58.17	12
5	Moses Ndiema Kipsiro	UGA	12:59.27	10
6	Joseph Ebuya	KEN	13:00.22	8
7	Moses Ndiema Masai	KEN	13:06.16	6
8	Silas Kipruto	KEN	13:09.08	4
9	Leonard Patrick Komon	KEN	13:17.43	3
10	Micah Kipkemboi Kogo	KEN	13:18.57	3

Som det fremgår, blev Ritzenhein blot nummer 3, men den 26-årige amerikaners sluttid er i sig selv en rekord: Det er nemlig den tredje hurtigste 5000 meter nogensinde af en løber, som ikke er født i Afrika:

12.54,70	Dieter Baumann	GER	1997
12.55,76	Craig Mottram	AUS	2004
12.56,27	Dathan Ritzenhein	USA	2009
12.58.21	Bob Kennedy	USA	1996
13.00,41	David Moorcroft	GBR	1982
13.02,54	Alberto Garcia	ESP	2001

En række asiatiske amerikanske og europæiske løbere har løbet hurtigere end Moorcroft, men alle er født i Kenya eller Marokko.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg med længsel venter på løbere, som jævnligt kan udfordre de afrikanske stjerner. De to øverste navne på ovenstående liste har begge vist, at det er muligt at bide skeer med kenyanerne, ethiopierne og marokkanerne. Nu sætter jeg min lidt til Ritzenhein.
Og amerikaneren har faktisk tidligere vist tendenser i den retning. I 2001 vandt han således bronze i juniorernes løb ved VM cross (den eneste ikke afrikanske medaljevinder siden 1984), og i den nylige VM-finale på 10.000 meter blev han nummer seks i personlig rekord foran blandt andre kenyaneren Micah Kogo (verdens 6. hurtigste nogensinde) og verdensmesteren i cross, Gebregziabher Gebremariam.

Ritzenhein har i år sat personlige rekorder på 5000 meter (12.56,27 min), 10.000 meter (27.22,28 minutter) og maraton (2.10.00 timer).


Årsagen til sin fremgang angiver han til at være den nye træner, Alberto Salazar, som mange sikkert vil kunne huske som verdens bedste maratonløber i starten af 80erne.


Men bid mærke i navnet og se så i øvrigt de tre nedenstående videoer, hvor han udtaler umiddelbart efter løbet i fredags, taler om sin flytning til sin træningsgruppe i Oregon, og Alberto Salazar.


Man kan også følge Ritzenhein via Twitter.




Track and Field Videos on Flotrack

Sanya Richards nærmer sig 40

Verdensmesteren i kvindernes 400 meter, Sanya Richards nærmer sig 40. Der er dog ikke tale om år men derimod antal 400 meter under 50 sekunder.

Hendes vindertid fra Weltklasse i Zürich i fredags, 48,94 s, hvilket er nyt verdensårsbedste, var således den 24-årige amerikaners 39. løb under 50 sekunder.

Det gør hende til den flittigste løber i den kategori nogensinde:

Sanya Richards	USA	39
Marita Koch	GDR	36
Jarmila Kratochvílová	CZE	27
Ana Guevara	MEX	20
Olga Bryzgina	UKR	20
Falilat Ogunkoya	NGR	19
Cathy Freeman	AUS	17
Marie-José Pérec	FRA	17
Petra Schersing	GER	15
Tonique Williams-Darling	BAH	14

Richards har dog endnu en bid vej til Marita Kochs verdensrekord: Richards' personlige rekord på 48,70 s (2006) er 0,9 sekunder fra den efterhånden 24 år gamle verdensrekord.

Dave Laut myrdet

Amerikaneren Dave Laut, som i 1984 vandt OL-bronze i kuglestød, blev tidligt fredag dansk tid dræbt, da han konfronterede en ukendt person i hans have.

Laut var en af verdens bedste kuglestødere i de tidligere 80ere. I 1982 toppede han årets verdensrangliste med 22,02 meter, og året efter blev han nummer 4 ved VM. Siden fulgte tredjepladsen ved OL i 1984.

Laut var sportschef og træner ved en high school i USA. Læs mere her.

Løb begge veje

Vanens magt gør, at løbere på stadion ofte vil vælge at løbe i samme retning som i konkurrencesammenhæng: Mod uret.

Er det nu klogt? ”Nej” vil mange garvede sprintere svare – kloge af skader. Og nu bakkes deres ord op af en amerikansk forskergruppe.

På baggrund af mere end 100 skader opstået hos en snes sprintere i verdensklasse gennemførtes en analyse af fordelingen af disse skader med en række interessante fund til følge.

Blandt de interessante resultater fandt forskerne:

Kortsprintere (200 meter og kortere) havde næsten dobbelt så mange skader som langsprintere, mens hækkeløbere lå midt imellem de to grupper.

Såvel kort- som langsprintere havde langt flere baglårs- og hofteskader i venstre side end i højre (~70 %).

Derimod var antallet af skader i hoftebøjere, ankler og fødder ligeligt fordelt på venstre og højre ben.

Men hvorfor egentlig mod uret
Hvorfor løbes der egentlig altid mod uret på et stadion?
Det er der faktisk ikke en entydig forklaring på. Der eksisterer flere teorier om grunden til den standardiserede løberetning på stadion: Af hensyn til tilskuerne løber med "fra venstre mod højre", som dermed kan følge løberne i "læseretningen"  – fra ventre mod højre. En lidt mere teknisk forklaring: De fleste løbere er højrehåndede, og derfor kan trække bedst med højre hånd, som følgelig bør være den yderste hånd.

Et kig i glaskuglen: Hvem vinder i daegu? DEL 1

VM i Berlin er slut - og knap er freden faldet over os, før der så småt spreder sig en lille uro. Vi vil have mere - og det skal være NU!


Helt så let går det dog ikke. I den forestående weekend må vi nøjes Golden League i Zürich, Finnkampen og intet mindre end de danske mesterskaber i Odense.


Helt uden VM behøver det dog ikke at være. Inden det går løs i Daegu skal vi have kåret indendørs verdensmestre i marts 2010, verdensmestre i cross i 2010 og verdensmestre i halvmaraton i såvel 2009 som 2010. Og så kan vi jo også fordrive ventetiden med at diskutere, hvem der vinder om to år i Daegu.

I den kommende tid bringer jeg mit bud på verdensmestrene, når konkurrencerne er slut i 2011. Først mændenes 100 meter-5.000 meter.

100 meter: Usain Bolt, Jamaica.
Tjah - der er vel ingen større grund til at argumentere for dette valg. Bolt er netop fyldt 23 år, så alderen er ingen hindring. Med en sejrsmargin på 0,13 s til Tyson Gay, som i samme slag blev verdens næst hurtigste nogensinde, er det ikke så let at få øje på, hvem der skal forhindre Bolt i at vinde sin tredje 100 meter titel i træk. Det eneste som vel kan hindre et succesfuldt forsvar er vel skader eller fokus på andre discipliner (læs 400 meter), hvilket jeg tvivler på vil ske.


200 meter: Usain Bolt, Jamaica.
Se 100 meter.


400 meter: LaShawn Merritt, USA
I lighed med Usain Bolt er LaShawn Merritt kun 23 år og har dermed rigelig mulighed for at forbedre sig yderligere. Eneste seriøse konkurrent er i mine øjne Jeremy Wariner, og med dennes skifte tilbage til sin gamle træner Clyde Hart kan man måske forvente, at Wariner vender tilbage til sin tidligere iskolde styrke.  På den anden side handler min glaskugle om mavefornemmelse, og når en sort sprinter skal matches med en hvid, siger min mavefornemmelse mig, at den sorte render med guldet.
Hvisd ovennævnte ikke rigtigt bider på jer, hvad så med følgende: I 2007 var der klasseforskel i Wariners favør. I 2008 var de stort set lige gode, mens Merritt i 209 har været klart bedre. "Jamen Merritt satte ikke PR i 2009", vil nogen sige. Korrekt men i VM-finalen løb han efter 90 minutter forsinkelse, opvarmning i øsende regn og genrelt koldt vejr 44,06 s. Er det urealistisk at antage, at forholdene kostede Merritt et halvt sekund?
Merritt er mit valg.


800 meter: Abubaker Kaki, Sudan
Hvor jeg ville ønske, at jeg her kunne skrive "Jeremy Wariner", men det er næppe realistisk at tro, at Wariner "ser lyset".
Den 20-årige sudaneser Abubaker Kaki har ikke haft heldet med sig ved mesterskaberne. Faktisk har han ikke tabt en 800 meter finale siden 18. oktober 2007 - hvis vi altså ser bort fra OL-semifinalen sidste år og styrtet i dette års VM-semifinale. Jeg tillader mig at påstå, at Kaki ville være verdensmester i dag, hvis han havde kunnet holde sig på benene i semifinalen. Kaki er et godt bud på en ny verdensrekordholder i denne disciplin og et endnu bedre bud på distancens næste verdensmester.

1500 meter: Asbel Kiprop, Kenya
Sandsynligvis bliver Kiprop snart udråbt som den sande olympiske mester 2008 - en naturlig konsekvens af Ramzis dopingtest. Kiprop fik et enormt gennembrud i 2008, og havde han været taktisk snildere vil jeg tro, at VM-guldet havde været hans. I VM-finalen låp han sidst, da løberne tog hul på sidste omgang, og i sidste kurve måtte han ud i bane 3 for at overhale de øvrige løbere. Dette blev trods alt en lidt for stor mundfuld for den 20-årige kenyaner, men se løbet og fortæl mig, hvem der fysisk er mest imponerende - omend taktisk sandsynligvis mindst overbevisende..



I Daegu er Kiprop to år stærkere og klogere. Han vinder!

5000 meter: Tariku Bekele, Ethiopien
Jeg satser butikken og gætter på, at Kenenisa Bekele ikke løber dobbelt. Men selv om han gør, tror jeg nu ikke, at han vinder 5000 meter :-)
Jeg kan derfor vælge mellem en fra den kenyanske flok (måske Augustine Choge...?) eller en navngiven ethiopisk løber. I Addis Abeba har man i flere år talt om unge Abreham Cherkos. I 2006 løb han som 17-årig 12.54 minutter på distancen, men siden har fremgangene været lidt sjældnere. Det samme kan dog ikke siges om lillebror Bekele, som dog har v´haft en del skader i 2009. Det bliver han kvit og vinder guld i 2011. Ethiopisk langdistance er et familiefortagende - og det fortsætter i 2011.

Haile på Twitter

Haile Gebrselassie er nu på Twitter - nedenstående link viser vej.

Jeg har efterhånden en diger samling twitter-profiler på atletikudøvere. Ved lejlighed laver jeg en oversigt.

Haile Gebrselassie (HaileGebr) on Twitter

Nations Overall Rankings 2008

Inden vi tager fat på evaluering af 2009-sæsonen skal vi lige have styr på 2008. Nedenfor ses en nationernes pointrangliste baseret på placeringspoint i de olympiske discipliner (undtagen stafetter) med point til de 100 bedste (100,99,98....1).

Som det fremgår var USA uden sammenligning verdens bedste atletiknation, når vi anvender top 100 som et udtryk for styrke.

Danmark høstede 147 point, 9 point mere end Island.

Den danske pointhøst har i senere år været:
2007: 192 point
2006: 302 point
2005: 438 point
2004: 439 point
2003: 399 point
2002: 706 point
2001: 404 point
2000: 524 point
1999: 530 point
1998: 479 point

I skrivende stund er den danske pointhøst for 2009 på 98 point. Generationsskiftet er i sandhed over dansk atletik.

Nationsrangliste 2008

1	USA	37663
2	RUS	22110
3	KEN	15510
4	GER	8266
5	CHN	8007
6	ETH	6927
7	JAM	6496
8	UKR	6218
9	GBR	6141
10	FRA	6048
11	JPN	5028
12	BLR	4829
13	POL	4771
14	ESP	4423
15	CUB	4358
16	AUS	3685
17	ITA	3576
18	CAN	2892
19	ROU	2581
20	GRE	2499
21	BRA	2399
22	CZE	2389
23	MAR	2388
24	FIN	2231
25	RSA	1912
26	SWE	1843
27	POR	1764
28	NED	1638
29	NGR	1602
30	BEL	1457
31	TRI	1450
32	EST	1329
33	QAT	1243
34	BAH	1205
35	LAT	1198
36	ALG	1149
37	BRN	1147
38	KAZ	1107
39	TUR	1093
40	SVK	1064
41	NOR	1021
42	LTU	977
43	MEX	976
44	SLO	934
45	IRL	848
46	HUN	832
47	NZL	770
48	KOR	733
49	BUL	724
50	IND	686
51	CRO	668
52	COL	660
53	MDA	634
54	SUI	609
55	GRN	542
56	SRB	519
57	UGA	505
58	ERI	504
59	KSA	504
60	SUD	416
61	ECU	384
62	IRI	372
63	BOT	355
64	SKN	316
65	TUN	288
66	ZIM	278
67	TAN	276
68	ARG	256
69	ANT	249
70	CMR	249
71	UZB	239
72	PUR	238
73	AUT	235
74	ISR	233
75	EGY	227
76	NAM	219
77	SEN	216
78	CYP	214
79	BAR	212
80	CHI	205
81	PAN	203
82	ISV	191
83	AHO	186
84	MOZ	181
85	ZAM	165
86	GHA	163
87	SRI	157
88	DEN	147
89	LCA	141
90	ISL	138
91	GUY	135
92	DMA	133
93	MAS	124
94	VEN	123
95	MLI	114
96	KUW	113
97	CAY	110
98	MRI	110
99	HAI	98
100	THA	95
101	COD	94
102	CRC	87
103	ARM	78
104	TJK	76
105	BUR	75
106	BIH	72
107	HON	69
108	BIZ	65
109	TGA	61
110	ALB	57
111	GEO	55
112	VIN	54
113	PER	50
114	BER	48
115	LBR	47
116	PRK	45
117	VIE	45
118	GUA	42
119	TPE	42
120	LUX	41
121	PHI	32
122	CHA	27
123	RWA	23
124	SEY	20
125	AIA	18
126	SIN	18
127	PAR	14
128	DOM	5
129	AZE	2
130	BEN	2

Usain Bolt længdespringeren?

Det lader til, at hele verden er ved at koge over af ren begejstring. Usain Bolt har ytret, at han vil forsøge sig som længdespringer, hvilket har afstedkommet talrige kommentarer om, at nu er det kun et spørgsmål om tid før verdensrekorden i længdespring er over 9 meter.

Er jeg den eneste, som ikke helt fatter det? Vi tager den lige fra toppen..

Hvorfor?
Hvorfor i alverden skulle den bedst betalte atletikudøver foretage et skifte fra sin succesrige karriere til et langt mindre sikkert karriereforløb, som oven i købet har langt større skadesrisici - ikke mindst for en så hurtig herre som Bolt? Jeg kan varmt anbefale Usain Bolt at ringe til Carolina Klüft for at lære af hendes erfaringer med en satsning på længdespring (ok - den er lidt billig, men I forstår, hvor jeg vil hen).

Hvordan?
En del mener, at Bolt med sin større maximale hastighed kan løbe kontrolleret og fortsat være hurtigere end alle andre længdespringere - og dermed have et stærkt udgangspunkt for at springe længere end alle andre. Det er jo næppe helt forkert, men problemet er, at Bolt er 1,96 meter høj og løber med en ekstremt lang skridtlængde. Dette indebærer sandsynligvis, at han ikke vil være i stand til at foretage et effektivt afsæt på den meget korte tid, som man har til rådighed i et længdespringsafsæt - en tid som i øvrigt vil være kortere for Bolt end for alle andre, fordi han løber hurtigere.
Havde Bolt nu trænet længdespring i mange år, kunne man måske tro på projektet. Han hævder da også, at han altid har sprunget lidt længdespring, men jeg kan nu ikke finde et eneste resultat fra hans side i disciplinen - og der er meget stor forskel på at springe lidt længdespring for sjov og så springe længdespring i konkurrence.

Se nedenstående videoklip og lær af mestrene:



Bemærk det løft, som Powell og Lewis formår at producere. I længdespring er det ekstremt vigtigt at kunne løbe hurtigt, MEN det er ikke det, som er kunsten. Kunsten er at kunne producere løftet på meget kort tid - og jo hurtigere du løber, jo mindre tid har du.

Summa Summarum har jeg svært ved at se, hvordan man kan forvente, at Bolt skal kunne kontrollere et længdespring med hans enorme fart. Jeg kan sagtens se et 8 meter spring for mig, måske mere. Men 9 meter er ikke noget, man bare lige gør.
Carl Lewis formåede at springe 8,87 meter. Han var en GOD tekniker, havde sprunget længdespring hele sit liv og så var han i øvrigt verdensrekordholder på 100 meter. Bolt er sidstnævnte, men hvad med de to førstnævnte?

Hvad?
"Hvad?" var min umiddelbare reaktion, da jeg hørte, at Bolt havde luftet tanken om længdespring - og samtidig droppet tanken om at løbe 400 meter. Derefter spurgte jeg "hvorfor ikke stangspring, kunstskøjteløb eller sækkevæddeløb?"
Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det kan være interessant at forsøge at mestre noget, man garanteret ikke kan kontrollere p.t. med risiko for at blive alvorligt skadet - alt sammen for en disciplin som har mindre bevågenhed og dårligere økonomi end 100 meter.
Mit eneste bud på en logisk årsag må være jagten på nye udfordringer, og så kan sækkevæddeløb jo være lige så godt.

Jeg erkender, at jeg er kedelig og stemmer for, at Bolt dropper længdespring og andre selvmordsforsøg. Løb 100 meter og 200 meter endnu hurtigere, og tag så om nogle år en tur op på 400 meter - det i sig selv vil være spænding nok.

4x400m ved VM - kvindernes splittider

I går skrev jeg lidt om mændenes 4x400 meter i VM-finalen i Berlin, og lad os for god ordens skyld få kvinderne med.
Ikke helt uventet sidder USAs sprintere pænt på pladserne her. Sanya Richards' 48.43 s er faktisk den tredje hurtigste splittid siden 1990 og Richards' hurtigste nogensinde. Derudover er der nu ikke så meget at bemærke, men så kan man da bruge tiden på at mindes de gamle kæmper på 400 meter.

Bedste splittider i Berlin 2009
Splittid	Navn	Nation
48.43	Sanya Richards	USA
48.8	Allyson Felix	USA
49.6	Novlene Williams-Mills	JAM
49.9	Tatyana Firova	RUS
50.02	Lyudmilla Litvinova	RUS
50.04	Shericka Williams	JAM
50.14	Lashinda Demus	USA
50.15	Shereefa Lloyd	JAM
50.35	Nicola Sanders	GBR
50.5	Debbie Dunn	USA
Alle tiders bedste splittider
Splittid	Navn	Nation	Begivenhed	År
47.6	Jarmilla Kratochvilova	TCH	EM	1982
47.70	Marita Koch	DDR		1984
47.75	Jarmilla Kratochvilova	DDR	VM	1983
47.80	Olga Bryzgina	URS	OL	1988
47.82	Olga Nazarova	URS	OL	1988
47.9	Jarmilla Kratochvilova	TCH	Europa Cup	1981
47.9	Jarmilla Kratochvilova	TCH		1981
47.9	Marita Koch	DDR	EM	1982
47.9	Marita Koch	DDR	World Cup	1985
48.01	Allyson Felix	USA	VM	2007
Bedste splittider 1990-
Splittid	Navn	Nation	Begivenhed	År
48.01	Allyson Felix	USA	VM	2007
48.41	Irina Privalova	RUS	VM	1993
48.43	Sanya Richards	USA	VM	2009
48.55	Allyson Felix	USA	OL	2008
48.63	Grit Breuer	GER	OL	1996
48.65	Grit Breuer	GER	VM	1991
48.67	Olga Bryzgina	URS	VM	1991
48.7	Michelle Collins	USA		2000
48.70	Nicola Sanders	GBR	VM	2007
48.73	Jearl Miles-Clark	USA	VM	1993

Europas stærke og svage discipliner - efter VM 2009

Efter VM har jeg nu opdateret oversigten over Europas andel af top 8 placeringer i de forskelige discipliner i løbet af de seneste 5 OL/VM (2004-2009).

Denne liste kan, hvis man altså synes noget sådant er sjovt, bruges til at vurdere den "sportslige" værdi af næste års EM-finaler. Således er det internationale niveau af mændenes europæiske hammerkast tårnhøjt, mens deres mandlige kolleger i 10.000 meter finalen har lidt at arbejde med - I forstår hvor jeg vil hen.
Nedenstående tabel anfører disciplinerne med totalt antal top 8 placeringer ved de seneste fem OL/VM samt det gennemsnitlige antal europæere i top 8 ved samme mesterskaber.

	Disciplin	Total	Snit
1	HT mænd	37	7,40
2	Syvkamp kvinder	36	7,20
3	JT mænd	35	7,00
3	20k kapgang kvinder	35	7,00
5	HJ mænd	33	6,60
5	HJ kvinder	33	6,60
7	PV kvinder	32	6,40
7	JT kvinder	32	6,40
9	PV mænd	30	6,00
9	DT mænd	30	6,00
9	3000mf kvinder	18	6,00
12	Tikamp mænd	29	5,80
12	50k kaågang mænd	29	5,80
12	DT kvinder	29	5,80
15	SP mænd	28	5,60
15	HT kvinder	28	5,60
17	1500m kvinder	27	5,40
18	TJ kvinder	23	4,60
18	4x400m kvinder	23	4,60
20	800m kvinder	22	4,40
20	LJ kvinder	22	4,40
22	20k kapgang mænd	21	4,20
22	400mh kvinder	21	4,20
22	SP kvinder	21	4,20
22	4x100m kvinder	21	4,20
26	TJ mænd	18	3,60
26	4x400m mænd	18	3,60
28	400m kvinder	15	3,00
29	LJ mænd	14	2,80
29	4x100m mænd	14	2,80
31	1500m mænd	13	2,60
31	3000mf mænd	13	2,60
32	maraton kvinder	11	2,20
34	400m mænd	10	2,00
34	110mh mænd	10	2,00
34	10.000m kvinder	10	2,00
34	100mh kvinder	10	2,00
38	400mh mænd	9	1,80
38	5000m kvinder	9	1,80
40	800m mænd	8	1,60
40	200m kvinder	8	1,60
42	maraton mænd	7	1,40
42	100m kvinder	7	1,40
44	200m mænd	6	1,20
45	100m mænd	5	1,00
46	5000m mænd	3	0,60
47	10.000m mænd	1	0,20

Den største stigning ser man i mændenes højdespring, hvor de 4 europæere i top 8 ved VM 2003 nu blev til 8(!)
Knap så godt gik det i mændenes 1500 meter, hvor man i 2003 havde 6 løbere i top 8, mens det nu kun blev til én.

Antal europæiske top 8 placeringer i alt:
2009: 177
2008: 182
2007: 186
2005: 179
2004: 190
2003: 200

Faldet kan stort set forklares med lavere repræsentation i løbedisciplinerne (sprint, hæk, mellemdistance, langdistance, men ikke stafet), idet der i disse discipliner er et fald fra 2003 til 2009 på 20 top 8 placeringer(!) - stort set ligeligt fordelt på mændenes og kvindernes discipliner.

Det er dog ikke alt, som ser trist ud for europæerne. I tre discipliern blev der nemlig gjort "rent bord" i Berlin: Højdespring mænd, hammerkast mænd og syvkamp kvinder.

Keskisalo under 3.40 i Tallinn

Gårsdagens stævne i Tallinn var det første markante stævne efter VM, og set med nordiske øjne blev der leveret et interessant resultat på 1500 meter. Den finske europamester i 3000m forhindringsløb, Jukka Keskisalo vandt nemlig distancen i tiden 3.38,90 minutter og blev dermed første nordiske løber under 3.40 minutter siden Rizak Dirshe i 2006.
Stævnets bedste resultat stod spydkasteren Mariya Abakumova for, da hun med 67,39 meter leverede sin tredje bedste konkurrence nogensinde - kun overgået af sidste års OL-finale og VM-kvalifikationen i Berlin.
Gerd Kanter havde ikke fundet storformen frem i diskoskast og måtte med 64,95 meter nøjes med en fjerdeplads i diskoskast på hjemmebanen. Vandt gjorde verdensmesteren Robert Harding med 66,49m.

Mændenes 4x400 meter i Berlin

Ikke uventet var det en amerikaner, som var hurtigst af alle i mændenes 4x400 meter finale, men mere interessant måske var det, at belgieren Kevin Borlee var tredje hurtigst.

Belgierne ser mægtigt interessante ud i forhold til næste års EM. I Berlin sluttede de på fjerdepladsen UDEN Kevins tvillingebror Jonathan, som i sidste års OL-finale løb sin tur på 43,62 s - den 4. hurtigste splittid af en europæer nogensinde.
Havde belgierne denne gang stillet i stærkeste opstilling, er det ikke helt urimeligt at antage, at de havde løbet 1,5 sekunder hurtigere (et konservativt gæt), hvilket ikke blot ville have placeret dem foran briterne, men også indbragt dem en sølvmedalje(!). I betragtning af, at de sidste år løb 2.59,37 minutter i den olympiske finale er dette måske ikke ligefrem overraskende, men mon ikke der er mange, som har en tendens til at overse det belgiske hold?

Så hermed et lille tip: Hold øje med belgierne, når der næste år i Barcelona løbes EM-finale i 4x400 meter.

Bedste splittider i Berlin 2009
Splittid	Navn	Nation
43.6	Jeremy Warinerer	USA
44.16	Lashawn Merrittt	USA
44.4	Kevin Borlee	BEL
44.67	Jan Ciepila	POL
44.7	Michael Binghamam	GBR
44.71	Sean Wroe	AUS
44.72	Bola Lawal	NGR
44.72	Kerron Clementnt	USA
44.80	Cedric van Branteghemnteghem	BEL
44.83	Martyn Rooneyy	GBR
Alle tiders bedste splittider
Splittid	Navn	Nation	Begivenhed	År
42,91	Michael Johnson	USA	VM	1993
43,1h	Quincy Watts	USA	OL	1992
43,1h	Maurice Peoples	USA	NCAA	1973
43,1	Jeremy Wariner	USA	VM	2007
43,18	Jeremy Wariner	USA	OL	2008
43,2h	Ron Freeman	USA	OL	1968
43,2h	Michael Johnson	USA	Goodwill Games	1998
43,2h	Jeremy Wariner	USA	Texas	2006
43,36	Butch Reynolds	USA	VM	1993
43,4h	Quincy Watts	USA	VM	1991
Alle tiders bedste splittider - europæere
Splittid	Navn	Nation	Begivenhed	År
43,56	Denis Alexeev	RUS	OL	2008
43,57	Mark Richardson	GBR	VM	1997
43,62	Mark Richardson	GBR	OL	1996
43,62	Jonathan Borlee	BEL	OL	2008
43,73	Martyn Rooney	GBR	OL	2008
43,87	Roger Black	GBR	OL	1996
43,9h	Viktor Markin	URS	OL	1980
43,9h	Rico Lieder	GER	VM	1991
43,93	John Regis	GBR	EM	1990
43,95	Roger Black	GBR	EM	1986

De to Borlee-brødre flyttede efter OL til USA, hvor de begyndte at træne på Florida State University.  Jonathan har haft stor succes. Således vandt han med tiden 44,78s NCAA-mesterskaberne i ny belgisk rekord -en forbedring af bror Kevins rekord fra OL-semifinalen sidste år, hvor Kevin løb 44.88 s.
Men efter afslutningen af skoleåret i USA, har de to Borlee-brødre ikke ligefrem klaret sig lige godt. Mens Kevin i Berlin med 45,28 s satte årsbedste, blev Jonathan kort tid efter NCAA-mesterskaberne ramt af et træthedsbrud, hvilket i Belgien har skabt en del overskrifter. Således har flere aviser beskyldt det amerikanske unviersitetssystem for at koste belgierne en oplagt medaljechance i Berlin; simpelthen på grund af for mange starter til de to brødre i løbet af den amerikanske universitetssæson.

Men en ting er dog sikker: Lykkes det brødrene at forblive skadesfri i det næste år er belgierne et oplagt bud på en medalje ved EM næste år i Barcelona.

I dag for 10 år siden...

I dag er det 10 år siden, at Michael Johnson efter uendeligt mange forsøg fik ram på Harry Reynolds' verdensrekord på 400 meter.

Bemærk afstanden til løbets nummer 2, Sanderlei Parrela, som med 44,29 s satte sydafrikansk rekord. Ikke siden OL 1896 var en OL- eller VM-finale blevet vundet med en sådan margin mellem vinderen og nummer 2.

Man kan så kun spekulere over, hvad rekorden ville have lydt, hvis samme Johnson ikke havde været så plaget af skader, som tilfældet var i 1999. Havde IAAF ikke tilladt den forsvarende mester at stille til start, ville vi ikke fejre denne verdensrekord, da Johnson var for skadet til at kunne stille til start ved de amerikanske udtagelser.

Usain Bolt er en stjerne - hvis du ellers var i tvivl...

Det amerikanske sportsmagasin "Sports Illustrated" strøer ikke ligefrem om sig med omtale af atletik. Faktisk er det stort set kun i olympiske år, at atletikken stikker snuden frem i dette i øvrigt udmærkede blad. Men Usain Bolt har nu alligevel fået løftet nogle øjenbryn på redaktionen. Således pryder Usain Bolt forsiden af det kommende nummer af bladet - næsten ni år efter, at Marion Jones som den seneste atletikudøver var på samme plads.

For mange amerikanere er forsiden af Sports Illustrated den ultimative anerkendelse, hvilket man som atletikudøver måske kan forstå, når man ser, hvilke atletikudøvere, der gemme tiderne har fået æren af at pryde det ugentlige nummer af bladet, som har 23 millioner læsere.

Læs artiklen om Usain Bolt i bladet her.

As stunning as his performance was in Beijing, Usain Bolt - 08.31.09 - SI Vault

Det er ikke ligefrem en hemmelighed, at Sports Illustrated har et amerikansk fokus, hvilket kun bidrager til at understrege, hvor stor en stjerne Bolt egentlig er. Sidst en ikke-amerikansk atletikudøver var på forsiden af Sports Illustrated, havd ingen hørt om Carl Lewis. Herren til højre var på forsiden i august 1980 som nykåret olympisk mester på 1500 meter.

Man kan finde samtlige forsider af Sports Illustrated med atletikudøvere på i dette arkiv.