tirsdag den 1. september 2009

Blanka Vlasic 2,08 meter!

På hjemmebane i Zagreb sprang verdensmesteren i højdespring, Blanka Vlasic i går 2,08 meter og forbedrede i sin 80. konkurrence på 2 meter eller bedre dermed sin personlige rekord med én centimeter.
Resultatet indebærer, at Vasic nu blot er én centimeter fra Stefka Kostadinovas 22 år gamle verdensrekord.
Udover Kostadinova er det kun Kajsa Bergquist, som er noteret for et så højt spring. For Bergquists vedkommende er der tale om et indendørs spring, som er identisk med verdensrekorden indendørs.

De tre kvinder er i øvrigt også indehaver af flest 2 meter konkurrencer gennem tiderne:

1. Kostadinova - 129
2. Vlasic - 80
3. Bergquist - 52

Med gårsdagens sejr har Vlasic nu vundet 61 af sine seneste 72 højdespringskonkurrencer; en imponerende serie som dog ikke helt står mål med alle tiders bedste kvindelige højdespringer, Iolanda Balas, som i sin storhedstid vandt 140 konkurrencer i træk(!)

Se Vlasic' spring nedenfor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lignende artikler

Blog Widget by LinkWithin