I en tid hvor kenyanere og ethiopiere efterlader andre nationer i en rygende askehob, hver gang der skal løbes om medaljer på de lange distancer hos mændene, og hvor ikke mindst Kenenisa Bekele til tider fremstår uovervindelig, er det nærliggende at drøfte, hvor god Kenenisa Bekele egentlig er i en historisk kontekst. Også landsmanden Haile Gebrselassie må være med i overvejelserne om historiens bedste mandlige langdistanceløber: Da han i Berlin sidste år med 2.03,59 timer satte verdensrekord skete det mere end 14 år efter hans første verdensrekord - i sig selv en verdensrekord.
Én måde at afgøre striden på er at studere verdensranglisterne på 5000 meter, 10.000 meter og maraton gennem tderne. En optælling af placeringspoint (10-9-8 osv.) på de årlige ranglister siden IAAFs stiftelse giver denne top 10 topscorerliste (aktive løbere er anført med
fed):
Navn | Nation | Point |
Paavo Nurmi | FIN | 213 |
Haile Gebrselassie | ETH | 206 |
Emil Zátopek | TCH | 160 |
Eric Bäckman | SWE | 132 |
Ron Clarke | AUS | 125 |
Viljo Heino | FIN | 121 |
Paul Tergat | KEN | 110 |
llmari Salminen | FIN | 105 |
Kenenisa Bekele | ETH | 105 |
Lauri Virtanen | FIN | 103 |
| | |
| | |
Som det fremgår er det den "flyvende finne", Paavo Nurmi, som har været mest dominerende på ranglisterne gennem årene. Men det er bestemt ikke umuligt, at Haile Gebrselassie overtager "førstepladsen" efter denne sæson. P.t. er han på 7. pladsen på årets verdensrangliste i maratonløb. Men da han den 20. september løber Berlin Marathon kan der meget vel blive lavet om på det. En 4. plads på årets verdensrangliste, som vil bringe Gebrselassie á point med Nurmi, kræver p.t. en tid på 2.05,10 timer.
Værd at bemærke er i øvrigt også, at Kenenisa Bekele p.t. er nummer 1 på såvel 5000 meter som 10.000 meter og dermed kan sætte yderligere 20 point ind på kontoen, såfremt dette ikke ændres.
Skulle nogen i øvrigt være i uvidende om Finlands stolte traditioner indenfor langdistanceløb burde ovenstående liste kunne bøde på dette.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar