Jeg har aldrig været den store tilhænger af ideen bag jackpotten i Golden League, så her vil jeg blot nøjes med at anføre, at det lykkedes Yelena Isinbayeva, Kenenisa Bekele samt Sanya Richards at springe og løbe sig til den store gevinst. Tillykke med det - og så videre til de mange flotte resultater ved fredagens konkurrencer i Bruxelles.
Usain Bolt - igen
Med 19,57 s på 200 meter var Usain Bolt hele 0,38 s fra sin nye verdensrekord - men løbet er faktisk verdens 4. hurtigste på distancen nogensinde - og at dømme efter afslutningen kunne det nok have endt med en lidt hurtigere tid..:
1. Usain Bolt - 19,19s (2009)
2. Usain Bolt - 19,30s (2008)
3. Michael Johnson - 19,32s (1996)
4. Usain Bolt - 19,57s (2009)
5. Tyson Gay - 19,58s (2009)
6. Usain Bolt - 19,59s (2009)
7. Tyson Gay - 19,62 (2007)
8. Xavier Carter - 19,63s (2006)
9. Usain Bolt - 19,63s (2008)
10. Wallace Spearmon - 19,65s (2006)
Sanya Richards verdens bedste siden 1996
I kvindernes 400 meter vandt Sanya Richards overlegent i 48,83 s. Udover Richards har kun 6 kvinder løbet hurtigere, og med undtagelse af Richards' 48,70 s fra 2006, skal vi tilbage til OL-finalen 1996 for at finde en hurtigere 400 meter tid.
Dagens løb var Richards' fjerde løb under 49 sekunder, hvilket kun Marita Koch, Jarmilla Kratochvilova og Olga Bryzgina har gjort bedre.
Antal tider under 49 sekunder
Marita Koch - 15
Jarmilla Kratochvilova - 6
Olga Bryzgina - 5
Sanya Richards - 4
Tathana Kocembova - 2
Marie José Perec - 2
Valery Brisco-Hooks - 1
Cathy Freeman - 1
Ana Guevara - 1
Endnu en amerikaner under 13 minutter
Det blev ikke til nyt verdensårsbedste i mændenes 5000 meter, hvor Kenenisa Bekele, igen, vandt i tiden 12.55,31 min. Men med 7 mand under 13 minutter (nr. 7: Matt Tegenkamp 12.58,56 min), var det på dén konto verdens tredje hurtigste løb nogensinde. Kun ved "Golden Gala" 1999 og 2006 i Rom har r. 7 løbet hurtigere. Bemærk i øvrigt, at netop nummer syv i fredags, Tegenkamp nu er verdens femte hurtigste nogensinde blandt løbere født udenfor Afrika.
12.54,70 | Dieter Baumann | GER | 1997 |
12.55,76 | Craig Mottram | AUS | 2004 |
12.56,27 | Dathan Ritzenhein | USA | 2009 |
12.58.21 | Bob Kennedy | USA | 1996 |
12.58,56 | Matt Tegenkamp | USA | 2009 |
13.00,41 | David Moorcroft | GBR | 1982 |
Hør hvad Matt Tegenkamp havde at sige efter sit flotte løb:
På løbets andenplads noterede den 21-årige ethiopier Imane Merga 12.55,66 minutter og avancerede dermed til alle tiders nummer ti - på alle tiders ethiopiske rangliste(!)
Fredagens 5000 meter var i øvrigt Bekeles løb nummer 20 under 13 minutter (heraf er én løbet indendørs..). Haile Gebrselassie har med 18 næst flest.
Dominerende trekløver i kvindernes 100 meter
I kvindernes 100 meter vandt VM-bronzevinderen Carmelita Jeter l(10,88s) foran VM-guldvinder Shelle-Ann Fraser (10,98s) og VM-sølvvinder Kerron Stewart (11,05s). Jeter kom til VM med en personlig rekord på 10,96s - en tid hun nu har været under hele fem gange siden VM begyndte for tre uger siden.
Foreløbig har året budt på 29 100 meter under 11 sekunder. Medaljervinderne fra Berlin har stået for 23 af dem fordelt på 9 til Stewart, 8 til Jeter og 6 til verdensmester Fraser.
Revanche - sådan cirka
Hos kvinderne var der bebudet angreb på Sonia O'Sullivans uofficielle verdensrekord 5.25 36 minutter på den sjældne distance 2000 meter. Gelete Burka, som i VM-finalen på 1500 meter blev fældet med 200 meter til mål, skulle her forsøge at få revanche. Verdensrekord blev det dog ikke til. Men med 5.30,19 minutter blev det dog til en forbedring af Vivian Cheruiyots afrikanske rekord og verdens hurtigste tid i 15 år.
Hækkeløb Revival
I 100 meter hæk løb verdensmester Brigitte Foster Hylton og Priscilla Lopes-Schlepp 12,48 s hhv. 12,49s. Dermed har sæsonen budt på seks resultater under 12,50 sekunder, hvilket ikke er overgået siden 1988:
1987: 15
1986: 14
1988: 13
1991, 2004, 2009: 6
2002, 2006, 2007, 2008: 5
Flot stangspringskonkurrence
I kvindernes stangspring vandt Yelena Isinbayeva med et spring på 4,70 meter. Samme højde noterede Monika Pyrek, Silke Spiegelburg og Fabiana Murer på konkurrencens 2.-4. plads. Dermed formåede fire kvinder for blot femte gang nogensinde at springe 4,70 meter eller højere i samme konkurrence.
Verdensrekord - af en slags
Sluttelig skal nævnes en verdensrekord af de mere odiøse: En kenyansk trio bestående af Augustine Choge, William Biwott Tanui, Geoffrey Rono og Gathimba satte verdensrekord på 4x1500 meter med tiden 14.36,23 minutter. Lidt rask hovedregning giver et snit på 3.39,08 minutter. At kenyanerne så løb i forskelligt farvede trøjer lader vi passere - for denne gang.
William Biwott Tanui 3:38.5
Gideon Gathimba 3:39.5
Geoffrey Rono 3:41.4
Augustine Choge 3:36.9
Det er nok ikke en urimelig udtalelse at anføre, at dette ikke er verdens mest skræmmende verdensrekord.
Post-race interviews
Farvel til Golden League
Med dette stævne har vi så sagt farvel til Golden League. Jeg vender tilbage med en større afrundning på de 12 år med Golden League samt introduktion til IAAF Diamond League. Men her vil jeg blot anføre, at vi næste år får Diamond League på følgende datoer og steder:
14. maj: Doha (QAT)
23. maj: Shanghai (CHN)
4. juni: Oslo (NOR)
10. juni: Rom (ITA)
19. juni: New York (USA)
3. juli: Eugene (USA)
8. juli: Lausanne (SUI)
11. juli: Gateshead (GBR)
16. juli: Paris (FRA)
22. juli: Monaco (MON)
6. august: Stockholm (SWE)
13.-14. august: London (GBR)
19. august: Zürich (SUI)
27. august: Bruxelles (BEL)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar