lørdag den 19. september 2009

Krise i amerikansk atletik? I think not..


Det har igennem en lang årrække, ja måske siden Carl Lewis indstillede karrieren i 1997, konstant været et tema, at amerikansk atletik var hårdt presset, blev overset i medierne, og i det hele taget kontinuerligt mister status.

Det er sikkert sandt et stykke henad vejen, men jeg vil dog mene, at det ikke tegner hele billedet af amerikansk atletiks sundhedstilstand.

I hvert fald er det ikke uinteressant at læse deltagertallene for atletik og cross country (i sig selv en idrætsgren i amerkanske high schools og universiteter) i de amerikanske high schools.

789.459 drenge og 655.931 piger var således aktive indenfor atletik - vel at mærke i high school regi, som i USA reelt er det amerikanske modstykke til vore klubber,
Tallene gør atletik til næst største sport for drenge, kun overgået af American Football. Hos pigerne er atletik endog den største af alle idrætsgrene.

Ser man på antallet af high schools der udbyder atletik, er atletikken også med helt i front:

Drenge:
1. Basketball 17,869
2. Atletik 15,936
3. Baseball 15,699
4. American Football 14,105
5. Cross Country 13,647
6. Golf 13,543
7. Fodbold 11,139
8. Brydning 10,254
9. Tennis 9,499
10. Svømning og udspring 6,556

Piger:
1. Basketball 17,582
2. Atletik 15,864
3. Softball 15,172
4. Volleyball 15,069
5. Cross Country 13,457
6. Fodbold 10,548
7. Tennis 9,693
8. Golf 9,344
9. Svømning og udspring 6,902
10. Cheerleading 4,748

Det er vel egentlig lidt svært at bevare pessimismen..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lignende artikler

Blog Widget by LinkWithin