I london vandt den nybagte verdensmester på 5000 meter, Vivian Cheruiyot et landevejsløb over 5 km. Løbet "Adidas Women's 5k Challenge", som i 2008 af ARRS (Association of Road Racing Statisticians) udregnedes til at være det tredje stærkeste felt i landevejsløb i verden på tværs af alle kvinders distancer.
Cheruiyot vandt i tiden 15.11 minutter; ét sekund foran landsmanden og vedensteren på 10.000 meter, Linet Masai. Yderligere ét sekund efter fulgte den ethiopiske teenager Aberu Kebede, som tidligere i år løb 30.48,26 minutter på 10.000 meter og deremd blev den yngste ethiopier, som har løbet så hurtigt på 10.000 meter.
På løbets fjerdeplads kom den bedst placerede europæer, den russiske europamester på 10.000 meter, Inga Abitova, som udover sin sjetteplads i årets London marathon ikke har gjort megen væsen af sig i år.
Kort tid efter VM i Berlin begyndte flere journalister at spekulere i, hvem der mon er verdens bedste løber: Usain Bolt eller Kenenisa Bekele? Tanken var at lade dem mødes på en mellemdistance, hvilket begge løbere nu i det mindste ikke afviser. P.t. drøftes en eventuel 700 metet. I det stille mindes nogle af os så sidste gang, hvor et sådan "Giganternes kamp"; 1996-mødet mellem den nybagte verdensrekordholder på hhv. 100 meter og 200 meter, Donovan Bailey og Michael Johnson under stor ståhej mødtes på en indendørs 150 meter. Dengang blev udfaldet lidt af et antiklimaks idet Michael Johnson blev skadet; således endt4 den cirkusforestilling,
Nyt verdensårsbedste på 1000 meter
Ved søndagens stævne i Dubnica blev der sat nyt verdensårsbedste i kvinderne 1000 meter. Her løb amerikaneren Christin Wurth-Thomas, nr. 5 i VM-finalen på 1500 meter, 1000 meter på 2.34,23 minutter. Verdensrekorden, som nu på 13- år tilhører Svetlana Masterkova, lyder 2.28.98 minutter.
Kronprinsen af alsidighed: Vi venter på kongen
Flere har været tæt på, men ingen har formået at præstere det: At vinde et VM indendørs, i cross, på banen og på landevej.
Blandt "nær ved og næsten" løberne finder man Haile Gebrselassie og Berhane Adere. De to har med største sandsynlighed forspildt deres chancer. Gebrselassie var tæt på i 1994, hvor det blev til bronze i VM cross. Ligeledes vil Ingrid Kristiansen (NOR) heller ikke få fingre i det manglende guld ved VM-inde.
Men måske er vi ikke så langt fra at se den første løber, som beviseligt magter alle fire "discipliner".
Således har Kenenisa Bekele vundet utallige cross-titler og været verdensmester såvel udendørs som indendørs. Kun landevejen mangler - hvem tvivler på, at han kan vinde et VM i halvmaraton?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar