WADA-kritik af Rusland
Det er ikke kun indenfor atletikken, at Rusland slås med doping. Således har 3 langrendsløbere (heraf 2 olympiske mestre) og tre skiskytter inkasseret domme for EPO indenfor det seneste kvartal. Dette har nu udløst kritik fra WADAs præsident, John Fahey.
De seneste fire år har russisk atletik inkasseret dopingdomme til Vladimir Andreyev, Svetlana Cherkasova, Ilya Konovalov, Yulia Fomenko, Yelena Soboleva, German Skurygin, Tatyana Tomashova, Gulfiya Khanafeyeva, Olga Yegorova, Darya Pischalnikova Svetlana Pospelova og Tatyana Lysenko; alle medaljevindere ved EM/VM/OL samt i enkelte tilfælde verdensrekordholdere.
Caster Semenya tilbage til træningen
På trods af den megen virak omkring hendes person er Caster Semenya nu tilbage på træningsbanen.
Daily MIrror har billeder fra træningen her.
Go for it Ramil - du mangler kun trekvart sekund!
Årets fund i mændenes 200 meter, Ramil Guliyev (AZB) har udtalt, at han bestemt ikke opfatter Usain Bolt som uovervindelig. Guliyev satte tidligere i år europæisk juniorrekord, da han med 20,04 s vandt Universiaden. Dermed er han verdens næst hurtigste junior nogensinde - 0,11 s efter.... Bolt.
Juniorverdensmester dropper Football til fordel for 400 meter hæk
Den regerende juniorverdensmester i 400 meter hæk, Jeshua Anderson har meddelt, at han dropper en lovende karriere som wide receiver i American Football til fordel for atletikken.
Anderson vandt sidste år junior-VM i tiden 48,68 sekunder; en tid han i år forbedrede til 48,47 s, da han i juni blev amerikansk universitetsmester.
Jeshua Anderson forsøgte at kvalificere sig til det amerikanske VM-hold til Berlin, men måtte nøjes med en femteplads i 48,77 s - 0,43 s fra Angelo Taylors tredjeplads, som gav en tur til Berlin.
Bai Xue tilbage på landevejen
Den nybagte verdensmester i kvindernes maratonløb hviler ikke på laurbærrene. Den 18. oktober er hun således igen i aktion i et maratonløb, når hun i Beijing forsøger at genvinde Beijing Marathon, som hun sidste år vandt i 2.26,27 timer. For to år siden blev Bai Xue i en alder af 19 år nummer 3 i Beijing. Dengang løb hun 2.27,46 timer - hvilket dog næppe kan stå mål med hendes debut på distancen, hvor hun i 2003 løb 2.37,07 minutter - inden sin 15 års fødselsdag...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar