Den triste historie om den nybagte verdensmester i kvindernes 800 meter vil tilayneladende ingen ende tage. En australsk journalister hævder at have troværdige informationer om, at IAAFs undersøgelser har vist, at Caster Semenya er tvekønnet.
Dette har afstedkommet ganske følelsesladede reaktioner i Semenyas hjemland. Således har den syadfrikanske sportsninister kastet sig ud i udtalelser, som ikke ligefrem kan beskrives som afvejede. Udover at true IAAF med "en 3. verdenskrig, hvis IAAF skulle beslutte sig for at udelukke Semenya fremover", har han endvidere fremsat følgende udtalelser i forbindelse med Semenyas ulykkelige situation:
“Hvad IAAF mener at have fundet betyder intet. Der er mange hermafroditter i denne verden, så hvad betyder dette? Pigen løber som pige og er blevet tilmeldt som pige. Det har ingen sat spørgsmålstegn ved. Og hvad så hvis hun ikke har en livmoder?"Tjah - gid det var så simpelt. Den kære minister glemmer dog, at der står nogle konkurrenter i 2. geled, som måske ikke er helt lige så overbærende med eventuelle idrætslige fordele Semenya måtte have af at være tvekønnet.
Intet er dog offentliggjort endnu, og IAAF har i går meddelt, at man først vil komme med en endelig beslutning efter det kommende møde i IAAFs council den 21.-22. november.
Spørgmålet er dog, hvor længe det sydafrikanske forbund kan holde sig skjult i udkanten af konfrontationerne. Da Semenya 3 uger før VM løb 1.56,72 minutter, bad IAAF øjeblikkeligt det sydafrikanske forbund om at få lavet en undersøgelse af Semenya med henblik på at få bekræftet hendes køn. Visse kilder hævder, at det sydafrikanske holds læge gennemførte en sådan test, og efterfølgende anbefalede, at man ikke sendte Semenya til VM. Dette blev dog ikke efterkommet. Det er derfor sikkert kun et spørgsmål om tid, før der bliver travlt i det sydafrikanske forbund..
Mest passende er det dog at slutte af med et citat fra VM-sølvvinderen på 1500 meter, Lisa Dobriskey:
"Midt i al denne ballade er det dog som om, at man har glemt, at hun (Semenya) stadig er et menneske".
Johnny Gray bliver træner på UCLA
Den 49-årige amerikanske rekordholder på 800 meter, Johnny Gray ( PR: 1.42,60 - 1985) er blevet ansat som træner for løberne på det amerikanske universitet UCLA.
Gray, som vandt bronze på 800 meter ved OL i Barcelona 1992, løb med i fire OL-finaler på 800 meter, hvilket han er ene om i atletikkens historie. Derudover var Gray i top 5 på den årlige verdensrangliste hvert år i perioden 1984-1995 og løb under 1.45 minutter 14 år i træk(!) I en alder af 35 år løb Gray 1.43,36 minutter og har ydermere verdensrekorden for 40-årige med 1.48,81 minutter - en tid han opnåede indendørs.
Tidligere i år blev Johnny Gray optaget i den amerikanske atletiks "Hall of Fame".
Læs i øvrigt lidt om hans hidtidige trænerpræstationer her.
Laverne Eve takker af
Bahamas´ erfarne spydkaster, Laverne Eve har meddelt, at hun i en alder af 44 år så småt begynder at overveje pensionisttilværelsen.
Efter i 1984 at have vundet de panamerikanske mesterskaber i kuglestød, var Eve allerede i 1989 at finde i verdensranglistens top 20 for 15 år senere at slutte på 6. pladsen i den olympiske spydkastfinale ved legene i Athen 2004, hvor hun i øvrigt blev den ældste finalist nogensinde i kvindernes spydkast. Året efter blev det til en 10. plads i hendes sidste finaledeltagelse, da hun ved VM 2005 blev den første spydkaster over 40 år i en VM-finale.
Eves seneste kast over 60 meter kom den 19. marts 2006, da Eve i en alder af 40 år vandt sølv ved Commonwealth Games.
Youth Olympic Games
Mens vi i Europa i snart 20 år har kendt til Ungdoms-OL eller European Youth Olympic Festival, som det retteligen hedder, har den øvrige verden ikke haft noget tilsvarende. Det vil IOC nu rette op på. Således vil Singapore næste år lægge rammer til verdens første "Youth Olympic Games" - et OL for 16-17 årige.
Men allerede inden vi er nået så langt, er man i gang med at finde værtsbyen for 2. udgave af dette arrangement. Således står valget nu mellem Guadalajara (MEX), Nanjing (CHN)og Poznan (POL).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar