Avisen "Jamaica Observer" har på deres hjemmeside skrevet, at Usain Bolt får $500.000 for at stille til start ved "for-VM" stævnet i Daegu den 25. september.
Usain Bolt er sandsynligvis atletikkens største navn og bedste reklamesøjle siden Carl Lewis. Det er svært at værdisætte hans betydning for atletikken, men jeg kan godt frygte, at det er et tveægget sværd.
Såfremt oplysningen om Bolts appearance fee er korrekt, er det blot endnu et skridt i en kedelig retning. Uanset hvor god Bolt er, skaber han jo altså ikke et 100 meter felt helt alene. Manden skal (omend det kun er på papiret) jo have modstand for at der skal være mening med galskaben. Andre sprintere kan ikke kræve samme honorar, men vær sikker på, at Bolts løn vil hæve den normale sats.
Dermed kan prisen for et godt, men ikke ekstraordinært 100 meter felt hurtigt løbe op i et sted mellem 3 og 4 millioner danske kroner - for 10 sekunders underholdning. Når et sådant felt er på plads mangler arrangørerne kun at fylde de resterende 110-170 minutter ud med andre discipliner.. Det uhørt høje appearance fee gør det med ét væsentligt dyrere at lave et stævne på meget højt niveau.
Skulle man så som arrangør vælge at lave et stævne af meget høj kvalitet MEN uden Usain Bolt, er et spørgsmålet om det vil kunne betale sig. P.t. er der kun ét navn, som sælger billetter: Usain Bolt.
For langt de fleste arrangører er der derfor kun to muligheder: Bruge størstedelen af budgettet på at lave en aftale med Usain Bolt - og ingen andre ELLER bruge budgettet på at lave aftaler med en del store stjerner - som ingen er specielt interesserede i.
Med så stort et appearance fee bliver der i en vis forstand i højere grad tale om, at det er vigtigere at være med end at vinde. For hvis man ville fremme kamepn om sejren, kunne man blot give $500.000 til vinderen af 100 meter løbet. Nu vælger man i stedet at give dem ubetinget til Bolt. Konklusionen er tydelig: Det er vigtigere, at Bolt er med, end at få kåret en vinder af 100 meter.
Selvfølgelig er Usain Bolt en fantastisk repræsentant for atletikken - men spørgsmålet er om "Usain Bolt-effekten" er god for atletikken på lang sigt. Bidrager den blot til at, omverdenens forståelse af atletik i endnu højere grad vil baseres på rekorder og Star Quality frem for atletikkens egentlige værdi: Konkurrencen om sejren.
Megabucks for Bolt - JamaicaObserver.com

Ingen kommentarer:
Send en kommentar