lørdag den 3. oktober 2009

Mød Maggie Vessey

Kvindernes 800 meter har været præget af store omvæltninger. Sidste års enehersker på distancen Pamela Jelimo (KEN) har grundet skader været tæt på usynlig i år, og i stedet kom så sydafrikaneren Caster Semenya. Den 18-årige verdensmester, eller måske snarere hendes omgivelser,  har formået at placere 800 meter distancen i centrum for årets største skandale indenfor atletikken.
Men i skyggen af alt dette er der sket meget andet. Frem fra den brede mængde af fornuftige løbere er eksempelvis trådt en amerikaner.

Maggie hvem?
Magge Vessey var der ikke mange i Europa, der levnede mange tanker inden starten på 800 meter ved "Golden Gala" i Rom den 10. juli. En fjerdeplads ved de amerikanske mesterskaber og en PR på 2.00,18 minutter var godt - men bestemt ikke mere end det. Men så vandt Vessey i Rom (i et løb hvor hun lå sidst de første 500 meter) og tog videre rundt i Europa for den 28. juli at skabe en mindre sensation ved i Monaco at vinde i tiden 1.57,84 minutter, hvilket skulle vise sig at gøre hende til verdens næst hurtigste i år.
Løbet var et pletskud af rang. Vessey har fortsat kun den ene tid under 2 minutter, og ved VM i Berlin formåede hun ikke at løbe sig i finalen. Et af de store spørgsmål næste år er derfor, om Vessey er "for real".
Men hør hendes egen vurdering af hendes første sæson i verdenseliten i dette interview lavet umiddelbart efter hjemkomsten til USA.


Track and Field Videos on Flotrack

Vessey efter den tidlige exit ved VM:


og til sidst Vesseys PR-løb - bemærk hendes placering efter 1. runde: Næst sidst:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lignende artikler

Blog Widget by LinkWithin