søndag den 4. oktober 2009

Idowu, Dominguez, Lemaitre og Grøvdal bedst i Europa


Det europæiske atletikforbund har kåret den britiske trespringer Phillips Idowu og den spanske løber Marta Dominguez til årets atletikudøvere i Europa.

Min egen "rangliste" var ikke helt lig European Athletics' kåring; Jeg mener nu stadig, at Thorkildsen og Vlasic havde betydeligt bedre sæsoner - hvilket All-Athletics' Rankings understøtter: Her er Thorkildsen bedste europæer, mens Idowu er nummer 6 blandt de europæiske mænd. Det skal dog ikke tages som kritik af Idowu. Briten har haft en formidabel sæson med VM-guld i personlig rekord og fire konkurrencer på 17,50 meter eller længere.

Idowus vinderspring ved VM:


Men endnu mere mystisk er valget af Dominguez. Ganske vist har hun haft en fin sæson med sejr i de tre forhindringskonkurrencer, hun har deltaget i - herunder VM. Men udover en sejr i et lokalt 1500 meter løb og et sekundært halvmaraton har hun altså ikke vundet andet i hele 2009. Til sammenligning har Vlasic vundet 19 á 23 konkurrencer, sejret i VM-finalen og noteret verdens næst højeste højdespring nogensinde.
Vlasic topper All-athletics' rankings for europæiske kvinder, mens Dominguez må nøjes med en 10. plads, hvilket forekommer meget rimeligt. Meget mystisk...

Dominguez får sin guldmedalje:


Tidligere vindere:

1993 Sally Gunnell GBR
1993 Linford Christie GBR
1994 Irina Privalova RUS
1994 Colin Jackson GBR
1995 Sonia O’Sullivan IRL
1995 Jonathan Edwards GBR
1996 Svetlana Masterkova RUS
1996 Jan Zelezny CZE
1997 Astrid Kumbernuss GER
1997 Wilson Kipketer DEN
1998 Christine Arron FRA
1998 Jonathan Edwards GBR
1999 Gabriela Szabo ROU
1999 Tomás Dvorak CZE
2000 Trine Hattestad NOR
2000 Jan Zelezny CZE
2001 Stephanie Graf AUT
2001 André Bucher SUI
2002 Süreyya Ayhan TUR
2002 Dwain Chambers GBR
2003 Carolina Klüft SWE
2003 Christian Olsson SWE
2004 Kelly Holmes GBR
2004 Christian Olsson SWE
2005 Yelena Isinbayeva RUS
2005 Virgilijus Alekna LTU
2006 Carolina Klüft SWE
2006 Francis Obikwelu POR
2007 Blanka Vlasic CRO
2007 Tero Pitkämäki FIN
2008 Yelena Isinbayeva RUS
2008 Andreas Thorkildsen NOR
2009 Marta Dominguez ESP
2009 Phillips Idowu GBR


Årets fund

Også her ramte jeg gevaldigt ved siden af. Hos mændene blev den franske springer, Christophe Lemaitre (FRA), som i år har sat europæisk juniorekord på 100 meter, udpeget til årets fund for mænd. Jeg havde ham som nummer 2 efter 200 meter løberen Ramil Guliyev (AZB).

Lemaitres junior-europarekord:



Helt galt var det dog hos kvinderne, hvor jeg pegede på 400 meter løberen Antonina Krivoshapka (RUS). Her blev det nemlig Norges Karoline Bjerkeli Grøvdal, som rendte med prisen - ikke mindst for hendes fantastiske 31.29 minutter på 10 km ved Sentrumsløpet i Oslo.

Ikke så meget at sige til det: Begge udøvere bliver meget spændende at følge fremover - ikke mindst fordei de konkurrerer i discipliner, hvor Europa mildt sagt er under hårdt pres fra andre verdensdele.

Samtlige vindere:
2009: Christophe Lemaitre (FRA) / Karoline Bjerkeli Grøvdal (NOR)
2008: Raphael Holzdeppe (GER) / Stephanie Twell (GBR)
2007: Andrew Howe (ITA) / Jessica Ennis (GBR)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Lignende artikler

Blog Widget by LinkWithin