Anført af Borlee-tvillingerne lignede belgierne et godt bud på topplacering ved EM i mændenes 4x400 meter. Sølvvinderne fra VM-inde i marts måned på samme distance sluttede da også på en tredjeplads i 3.02.60 minutter - 0,46 sekunder efter de russiske vindere.
Men kunne det være blevet til mere? Hvis man ser nærmere på finaleløbet, vil man se, at belgierne reelt løber 3 af de 5 kurver, som løbes på fælles bane, i bane 2. Dermed løber de omkring 10 meter længere end den optimale rute. Lad os nu bare sige, at det grundet løb meget tæt på linjen indenfor bane 2 kun er 7 meter, som de løber for langt; det giver fortsat en ekstra tid på omkring trekvart sekund.
Belgiernes taktik var mildt sagt ikke imponerende. 3. turens Cedric van Branteghems forsøg på at passere italienerne ved 200 meter blev ikke fuldført, og han havnede på mellemhånd i bane 2. Og endnu værre var Belgiens afsluttende løber Jonathan Borlees angreb ved 230 meter. Man kan undre sig over, at han i kurven forsøger at passere russeren Krasnov, som i den individuelle finale blev nummer fire og ved EM hold splittede 44,12 s og derfor ikke er hvem som helst. Angrebet blev da heller ikke til andet end skønne spildte kræfter ude i bane 2.
Belgien havde chancen, men greb den ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar