Søndagens Rotterdam Marathon bød på verdens 5. hurtigste tid nogensinde og blev det første løb nogensinde med fire løbere under 2.06 timer:
- Patrick Makau (KEN) 2.04,48 timer.
- Geoffrey Mutai (KEN) 2.04,55 timer.
- Vincent Kipruto (KEN) 2.05,13 timer.
- Feyisa Lilesa (ETH) 2.05,23 timer.
Men der er jo ingen grund til at lege "lade som om". I virkeligheden venter vi jo alle bare på London Marathon den 25. april, hvor arrangørerne håber på, at vulkanske skyer forsvinder... snart...
Her venter nemlig et opgør mellem en udsøgt række af verdens bedste løbere. Ganske vist er der for andet år i træk indløbet afbud fra den tidligere tredobbelte vinder, Martin Lel, men med et felt med 5 løbere med bedste tider under 2.06 timer, skal det nok blive underholdende alligevel. Til start har vi nemlig:
Samuel Wanjiru - 2.05,10 timer
Den olympiske mester og sidste års vinder,
Abel Kirui - 2.05,04 timerVerdensmester 2009
Jaouad Gharib - 2.05,27 timer
OL-sølv 2008 og verdensmester 2003/2005.
Tsegay Kebede - 2.05,18 timerOL- & VM-bronzevinder
Duncan Kibet - 2.04, 27 timer
Marilson dos Santos - 2.08,37 timer
Vinder af New York City Marathon 2006/2008
Zersenay Tadese
Nybagt verdensrekordholder på halvmaraton.
Verdensmester i halvmaraton 2007-2009.
Udgik i sin maratondebut i London sidste år.
Faktisk er der også en tidligere europamester med i feltet, omend Iwan Thomas næppe vil være at finde helt i front..
London Marathon sendes på Eurosport.
Og så lige dagens NB: Verdens 41 hurtigste på maraton i år kommer enten fra Kenya eller Ethiopien. Sydkoreanske Ji Young-Jun er 2.09,31 timer den absolut hurtigste mand i en verden uden kenyanere og ethiopiere. Tillykke med det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar